BYG BARE BOLIGER PÅ LANDET

Debatoplæg

Der pågår for tiden en stille strøm af bosætningen fra Københavnsområdet og ud på Sjælland. Det skyldes hovedsageligt at boligpriserne i København, trykker ”kærnetropperne” ud til os. Vi skal derfor ikke lægge vores æg foran det Hellerupske segment. Og valget falder af flere årsager da heldigvis på Næstved.

Er vi tilfredse med at valget blot falder på Næstved ?

Kunne byrådet have en ambition om at boligtilvæksten blev placeret mere bevist geografisk, hvor vi ønsker det?

Ville vi så ikke ønske, at det ud fra en økonomisk vinkel på længere sigt, netop skete i de skoleoplande, hvor børnetallet (i henhold til befolkningsprognosen) er vigende ?

Og ville vi ikke også ønske os at kunne udligne vores boligkvarterer og dermed vores skoler, så tendenserne til monokulturer blev modvirket ?

Hvis der kunne være noget som der specielt trak folk til Næstved frem for til andre kommuner, kunne det være – ud over daginstitutioner, skoler og plejesektor af høj kvalitet – at vi stadig har et kulturelt velfungerende landområde. Det skyldes at der i Næstved Kommune stadig er en relativt højere bosætningsfrekvens på landet – og dermed ressourcer til en nogenlunde god skoledækning.  Og Næstved by med sine tilbud er jo lige i nærheden. Potentialet på landet skal derfor udbygges, snarere end det skal nedbrydes ved forringelser af servicen.

Processen går igennem en bedre planlægning og efterfølgende styring. Forud for en ny bebyggelse (eller moderniseret ældre bebyggelse) går en velgennemtænkt lokalplan. Forud for en veltilrettelagt lokalplan går en bevist kommuneplanramme, rammebeskrivelse og – struktur. Og forud for en ændring af kommuneplanen går en beskrivelse af de dele af kommuneplanen der netop er til diskussion og ændring  – den såkaldte planstrategi. Og på alle niveauer fordrer det en høj grad af borgerinddragelse, så også borgerne forstår hvad der sker, når der efterfølgende bliver administreret efter planerne.

Vi ønsker os, at administrationen der snart begynder at arbejdstilrettelægge planstrategien, indtænker disse ønsker. Frem for besked om dette eller hint der af planlovsmæssige årsager måske ikke så nemt kan lade sig gøre, ønsker vi os i stedet forslag om, hvad der så i stedet kan tilrettelægges således at intentionerne alligevel opfyldes.  Og frem for at planstrategien får det sædvanlige ”Mærk-Næstved-Design”, ønskes snarere et stykke knas tørt dokument, hvor det bliver åbenlyst for borgerne, hvorledes det efterfølgende går med processen.

Der kan uden tvivl tilføjes mange ting.
Held og lykke med diskussionen.

 

Ad små kanaler strømmen flyder:

Intention: Planlægning / administration: Borgerinddragelse (ekstraordinær -) Udførende niveau (byggemodning):
1. Boligforsyning i forhold til skolernes behov for børn:
  Visse skoledistrikter hungrer efter børn. Arealudlæggene skal tilrettelægges efter at skoledistrikterne får en så homogen og ensartet befolkningsunderlag (population) som muligt. Det kunne betyde at nogle skolematrikler kunne genåbne overbygningssporet. Befolkningsprognosen taler et tydeligt sprog. Planlovens redskaber / muligheder for at styre hvor boligtilvæksten sker – skal afsøges, – herunder evt. en stram brug af rækkefølgebestemmelser for de planlagte arealernes ibrugtagning.
2. Boligforsyning for at udligne de geografisk sociale forskelle:
  Derved modvirkes tendenserne til monokulturer og socialt differentierede skoler. Børnene fra almennyttige boligkvarterer og de små murermesterhuse har gavn af at kende hinanden. Der skal planlægges i forhold til de forskellige boligtypers placering, – både i forhold til bydelene, men der skal også helst ske en større blanding og integration i de enkelte bebyggelser. Vi antager – og tager som udgangspunkt, at borgerne ønsker social interaktion og kreative miljørigtige løsninger. Det er traditionelt her, at en bygherre af salgs- og udlejningstekniske årsager, ikke har lyst til eksperimenter og nytænkning. Der er imidlertid nu på landsplan mange gode eksempler der kan udbredes. Og vi kan altså stille krav igennem bevist lokalplanlægning.
3. Boliger i udviklings- og lokalcentre:
  Her skal være de samme valgmuligheder i boligtyper som i Næstved by. Altså på landet, og stadig også med rimelig kort afstand til skole og indkøb. Underskuddet af almene boliger skal udlignes. Centrenes status og niveaudeling bør ændres så de ligner det der faktisk realiseres. Der ligger uforløste lokalplaner i mange byer (lokalcentre). Disse bør have et eftersyn og evt. modernisering – snarere end at de bliver aflyst. Lokalrådene og grundejerforeningerne har et godt indblik i boligkvarterernes udvikling.  Det kunne overvejes faktisk at efterkomme borgernes ønsker i planprocesserne. Der er brug for at udvikle og billiggøre byggemodningsprojekterne. Det er forsøgt før, og jo mindre projekterne bliver jo mere er der brug for alternativer. Det kunne være et udviklingsprojekt for landdistriktudvalget.
4. Boliger i landsbyerne:
  Drømmen om at flytte på landet – rigtig på landet – skal kunne realiseres i vores kommune. Landsbyfælleskaberne er gode til at tage imod tilflyttere og ”integrationsraten” er høj. Landsbyernes rammer – blandede bolig- og erhverv skal tilrettes i hovedstruktur og afgrænsning, så det bliver muligt at planlægge for enkelte boliger. Der er en række steder hvor bebyggelsen har landsby-karaktér, men hvor der mangler en ramme. Landsbykaraktéren skal fastholdes. Lokalrådene og bylaugene har et godt indblik i landsbyernes boligudvikling.  Der kunne etableres små projektgrupper mellem beboerne, lokalrådene og administrationen m.h.p. at lave små udbygningsplaner. (Man kunne måske tænke sig 1-2 boliger i hver landsby i en byrådsperiode) De stedlige beboere bliver de bedste til at sælge disse boliger. Der skal tilstræbes og understøttes mere lempelig tilslutning til forsyningsvirksomhederne. I landsbyer, hvor der ikke er kollektiv varmeforsyning, skal der udtænkes en støtteordning for etablering af solcellestrøm og jordvarme.