Klemte borgere – eller for sent klemte politikere.
Når det kommer der til, at planlægningen sker fra et ministerkontor i form af et såkaldt landsplandirektiv, så er der ikke megen indflydelse tilbage til de lokalt berørte. Det var ikke borgerne i Korsør og Nyborg , der alene fik lov og bestemme om vi skulle have en storebæltsbro.
Men Charlotte Røst har fat i en rigtig ende omkring forløbet af beslutningen af Baltic Pipe og demokratiet. Projektet skulle aldrig ha været sat i gang, og forløbet uden selv den mindste tilretning efter borgernes ønsker var uskønt. Hvorfor kom det overhovedet så vidt. Alle led i hierarkiet sidder forpjuskede tilbage.
I Enhedslisten mener vi at borgernes manglende og rettidige engagement i beslutningen om de store planer, dels hænger sammen med et manglende overblik på det tidspunkt i starten, hvor projektideen og planen skal have ben at gå på; og dels – at rigtig mange politikere fra starten netop vælger IKKE at markere sig. Det sidste har forskellige udgaver under fælles betegnelsen lurerpasseri.
Når så planprocessen for alvor skal i gang udsteder kommunen en såkaldt principiel tilladelse. Altså – projektet kan i princippet realiseres. Det er ikke en godkendelse af planen, men et tilsagn om at kommunen mener, at sagen er værd at bruge tid på. Det er der så mange projekt-ansøgere der misforstår som en halv godkendelse. Og mange borgere får derefter opfattelsen af at løbet er kørt. Og de samme politikere der i starten ikke havde nogen mening, udtaler sig nu rask væk som om, at nu kan man ikke sige nej – eller være det bekendt. Tale der lyder som fuldbyrdede kendsgerninger har en uheldig indflydelse på engagementet. I stedet burde man minde borgerne om, at alt hvad der ikke forud står noget om i planerne, kan der siges nej til – helt frem til den endelige vedtagelse af plantillæg og lokalplan.
Er der slet ikke nogen der holder øje med om alt det her bringer forholdene ud af balance? Joh – det skal administrationen og vores planafdeling kunne gøre. Men her er man efter mange års tro tjeneste sporet ind på at tjene den foretagsomme politiker – uanset om der ligger en holdning bag foretagsomheden eller ej. Faktisk er vel arbejdet i administrationen langt lettere når politikerne undlader at blande sig.
Vi har ikke i Enhedslisten en opskrift på hvordan vi afhjælper den her ubalance. Men hvis politikerne kryber i læ bag administrationen – og administrationen kryber i læ bag politikerne – bliver det hele usynligt. Lad os bruge de sidste 2 år af byrådsperioden på at få det gjort bedre. Vi kunne måske kalde det et paradigmeskifte.
Jørgen Pedersen
Enhedslisten
Myrupvej 29
Læserbrev i Sjællandske Næstved 30.07-2019