Enhedslistens høringssvar til Børne- og Skoleudvalgets forslag

””Vi har fundet løsningen. Lad os finde et problem”. Spørgsmålet ”Hvad kan jeg gøre?” dominerer nu enhver handlen og har derved overskygget og fortrængt spørgsmålet: ”Hvordan kan jeg gøre det, som jeg i forvejen må og skal gøre, på den bedst mulige måde?”” (Zygmunt Bauman: Flydende modernitet, s. 82, Hans Reitzels Forlag 2006).

  1. Evalueringen, der forsvandt.
  2. Skabelontænkningens konsekvenser eller one size fits all.
  3. Benyt mulighederne og lad skolerne blomstre.
  4. Skolen som en central spiller i det lokale fællesskab.
  5. Enhedslistens konklusion og forslag til fremtidig proces.

Ad 1. Det er vel ingen hemmelighed, at EL ikke var begejstret for den gennemgribende strukturændring på Skoleområdet, som Næstved Byråd besluttede i 2015. Det var opfattelsen, at de besparelser, der blev gennemført under dække af strukturændringen, under alle omstændigheder kunne være gennemført, og at de markante ændringer sandsynligvis på sigt ville medføre forøgede transportudgifter og et væsentligt produktivitetstab i overgangsperioden uden af få den generelle effekt på kvaliteten i folkeskolen som forudsat. De forbedringer af ledelsen og kvaliteten i undervisningen byggede først og fremmest på hypoteser og troen på, at indholdet er en direkte funktion af rammerne.

EL anså det derfor som positivt, at det i konstitueringsaftalen blev aftalt, at der skulle gennemføres en evaluering af den i 2016 gennemførte skolestruktur – og specielt set i lyset af fortsat udvikling af borgerinddragelsen.

EL har indtil videre forgæves ventet på en evaluering af strukturændringerne – og er selvfølgelig bekendt med, at Børne- og Skoleudvalget har foretaget nogle indledende manøvrer. Det virkede derfor særdeles overraskende, at Børne- og Skoleudvalget inden evalueringen forelå pludselig kunne annoncere, at Udvalget var enige om at foretage en række ændringer i den eksisterende struktur – endda før sagen overhovedet havde været behandlet i Udvalget. Vi er selvfølgelig bekendt med at Udvalget har holdt møder med de forskellige besluttende organer på de 6 skoler – og af en eller anden grund har besøgt Toksværd Skole og har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene, hvilken foreligger i ubearbejdet form. Men Udvalgets beslutning kan ikke føres tilbage til disse aktiviteter, da der ikke foreligge materialer i form af referater m.v. fra møderne. Så hvad Udvalgets beslutningsgrundlag er, står hen i det uvisse. EL er af den opfattelse, at sager skal være fuldt oplyst, inden sagligt begrundede beslutninger kan træffes. Det er i hvert fald det, regelgrundlaget for byrådets/udvalgenes beslutninger forudsætter.

Men nej, de målepunkter, der i evalueringsforberedelserne var lagt op til, er ikke bragt i spil. I stedet er det påstanden om, at der vil være flere penge til rådighed for de øvrige afdelinger, hvis man lukker nogle. Og det er vel lukningen af afdelinger og specialklasser, der er det største indgreb. Og det sker ud fra princippet om, at jo flere elever, der er i en klasse des bedre, som det påstås i det materiale, der blev forelagt de besluttende organer på skoleområdet inden Udvalget traf sin beslutning.

Ad 2. Udgangspunktet for skolevæsenet i Næstved er i altovervejende grad at organiseringen og undervisningspraksis skal tilpasses en på forhånd given skabelon, som påstås at skabe de bedste resultater.
Undervisning foregår årgangs- og klasseopdelt.
Et klasseværelse pr. klasse.
Tildelingen til skolerne foregår på baggrund af denne klasseopdeling, så hver klasse modtager resurser svarende til en klasse på 24 elever (over 24 lidt flere).
Et ensartet undervisningskoncept søges fremmet ved gennemførelsen det såkaldte læringsløft.

Disse fire konstanter (årgangsdelt, klassedelt, klassetildelinger, klasseværelser) er forudsætningen for, at man kan beregne sig til, at en nedlæggelse af små enheder vil være økonomisk rentabelt. Problemet er bare, at disse konstanter i virkeligheden er variable, så ved en ændring af disse vil regnestykket komme til at se helt anderledes ud.

Det er i mange dagsordenstekster blevet understreget at Næstved skal leve op til folkeskolereformen, men der er desværre foretaget et særdeles selektivt udvalg i de ændringer, folkeskolereformen lagde op til. Alle mulighederne for at skabe nye rammer for organiseringen af børnenes læringsliv i små lokalsamfund er totalt blevet overset. (Dog var der et særdeles mangelfuldt, overfladisk og tendentiøst bilag om børneuniverser tilknyttet forslaget til beslutning om ny skolestruktur i 2015)

Men folkeskolereformen giver faktisk en række anvisninger på, hvordan man kan skabe gode lærings- og udviklingsmiljøer i mindre lokalsamfund, bl.a. for at styrke sammenhængskraften og det lokale fællesskab (se bemærkningerne til L51, 2013/14). Det fremgår bl.a. implicit, at der forudsættes en anden resursefordelingsmodel – og eksplicit, at undervisningen kan organiseres på en anden måde end den traditionelt klasse- og årgangsdelte. Det skaber baggrund for, at der kan skabes økonomisk bæredygtige børneinstitutioner (skoler og dagtilbud) i mindre lokalsamfund.

Men Børne- og Skoleudvalget vil åbenbart fremad mod fortiden med simpel færdighedsindlæring (læringsløftet) og en for politikerne (og sandsynligvis også for de ansatte på skolerne) genkendelig skole på det organisatoriske område. Og det forudsættes at ske i takt.

Det grundlæggende princip synes at kunne paralleliseres med: Hvis der er mislyde fra motoren i min bil, skal den skrottes. Det kan nok ikke betale sig at så meget som drøfte en mulig reparation. Det er denne tankegang, der synes at ligge til grund for Børne- og Skoleudvalgets forslag til ændringer i skolestrukturen. Og det er vel ikke den tanke, der falder rationelt tænkende mennesker ind, hvis de ellers har en på alle måder funktionsdygtig bil.

Ad 3. Et grundlæggende råd til private investorer er vel, at man skal sprede sine investeringer. Hvis man lægger alle sine æg i samme kurv er risikoen for at man mister hele sin investering for stor – selv om der selvfølgelig også er mulighed for den store gevinst som i alle andre spil. EL anser de penge, der bruges på vores børns udvikling og læring som en investering i vores fælles fremtid. Så bl.a. af den grund ser EL den nuværende tendens til ensretning som meget betænkelig. Der skal være plads til, at nogle går forrest og finder nye veje. Det er ikke først og fremmest rammerne, der skaber gode udviklings og læringsbetingelser for vores børn. Det er de mennesker, der befolker institutionerne – primært medarbejderne og en nærværende ledelse. Og gode rammer kan selvfølgelig understøtte arbejdet.

En anden betænkelighed ved ensretning er selvfølgelig også, at den øger risikoen for, at engagerede og nytænkende medarbejdere og ledere undlader at søge ansættelse eller stille og roligt siver ud af organisationen – eller, endnu værre, resignerer.

Når vi taler om ensretning, så skal det ses i sammenhæng med den organisationsskabelon, der er lagt ned over skolevæsenet i Næstved – sammen med en satsning på et stort anlagt efteruddannelsesprogram for de ansatte – et program, der har det formål at styre undervisningspraksis i en bestemt retning og dermed et brud i forhold til den kontinentale skoletænkning, der hidtil har præget den danske skole. Nu skal inspirationen hentes i den anglo-amerikanske skoletænkning. I forbindelse med skolereformen blev der talt meget om Ontario – og i Næstved om New Zealand. Men er der overhovedet evidens, forskningsmæssigt belæg for at indføre disse systemer? Vi har umiddelbart ikke kunnet finde dem. Men vi har kunnet finde et eksempel fra Sverige (som vel ligner os væsentligt mere end New Zealand), hvor en skole gik fra worst to first. I løbet af ganske kort tid lykkedes det ledelse og medarbejdere ved egen indsats at få ændret resultaterne af skolens virksomhed. For øvrigt er denne forvandling efterfølgende blevet forskningsmæssigt belyst.

Bl.a. på denne baggrund ser EL gerne, at Byrådet understøtter lokale initiativer, der skal gennemføres af engagerede medarbejdere og lokalsamfund, for at gøre vores børn klogere – og ikke kun dygtige til at reproducere færdigheder.

Vi ser derfor gerne, at de mindre afdelinger får muligheden for selv at finde mulighederne for at blomstre, fx ved at bruge folkeskolelovens §55:
”For at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde eller for at bevare små skoler kan undervisningsministeren fravige lovens bestemmelser, bortset fra kapitel 1 og kapitel 4. Ved små skoler og små afdelinger af skoler forstås en skole og afdelinger af en skole i landdistrikter eller skoler og afdelinger med normalt ikke over 300 elever.”

Ad 4. Som udgangspunkt er det EL’s opfattelse, at Næstveds mange lokalsamfund skal udvikles – ikke afvikles. Og det er vores opfattelse, at den lokale folkeskole og daginstitution er en væsentlig medvirkende faktor til at udvikle det lokale fællesskab. Selvfølgelig i tæt samarbejde med det lokale foreningsliv, der jo i høj grad er afhængigt af muligheden for at benytte kommunale lokaler.
Vi ser gerne, at de kommunale medarbejdere får en lokal forankring og kommer ud til borgerne i stedet for, at borgerne skal komme ind til Næstved. Og disse kommunale servicefunktioner kunne jo typisk placeres på skolerne i landdistrikterne. Det ligger jo lige for at placere børne- og familierådgivere decentralt, så deres kendskab til lokalsamfundet og lokalsamfundets løsningsmuligheder i højere grad kan komme i spil. Og der er en række andre funktioner, der bør overvejes. Der er mange muligheder for at benytte tilsyneladende overskydende kvadratmeter på nogle skoler rationelt ved at flytte nuværende centraliserede funktioner. Vi ønsker ikke lokalsamfund, der skal fungere som sovebyer, hvis eneste tiltrækningskraft er lavere boligpriser. Men vi ønsker, at Kommunen aktivt skal understøtte muligheden for at skabe lokale, aktive fællesskaber.

Ad 5. EL finder, at forslaget til justering af skolestrukturen i høj grad bygger på tilfældigheder, individuelle oplevelser og forhåndsforståelser. Og vi finder det betænkeligt, at det først og fremmest er de små (afdelinger) og de mest udsatte (specialklasser), der skal stå for skud. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man få den tanke, at det generede færrest mulige vælgere, og alene af den grund var politisk hensigtsmæssigt. Eller måske giver Zygmunt Baumund, som er citeret indledningsvist, en god diagnose på Næstveds grundlæggende tænkning i bogen: ”Forspildte Liv”.

Forslagene til ændringer er muligvis hensigtsmæssige og velbegrundede. Men dette synliggøres ikke i det baggrundsmateriale, der er tilgængeligt. Så måske skulle Børne- og Skoleudvalget først se på de beslutninger, som er politisk vedtaget, og som fremgår af bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet. Beslutninger, som Udvalget åbenbart finder giver uhensigtsmæssige bindinger. Fx virker det overraskende at skolebestyrelsen ved Holmegaardskolen bliver kritiseret for at have fulgt de gældende retningslinjer, som det skete på mødet d. 6. november 2018 i Holme-Olstrup. Og finde det moralske kompas frem i forhold til behandlingen af børn med særlige behov.

Brug den kommende tid på at få lavet en evaluering og på baggrund af denne at få udarbejdet alternerende scenarier for den fremtidige skoledrift. Konstanterne skal gøres til variable. Og når man vil nedlægge små afdelinger ud fra et postulat om meromkostningen ved driften af disse, så er det EL’s opfattelse, at folkeskolereformen implicit opererer med resursetildelingsmodeller der bygger på en væsentlig mere fleksibel måde at organisere skolernes undervisning på – og dermed også en mere økonomisk rationel måde.

Enhedslistens Skolepolitiske Udvalg
25.11.2018
v. Torben Lyster Sørensen
Kählersbakken 1
4700 Næstved
torben.lyster@gmail.com